Varmetransmissionskoefficient
I modsætning til varmemodstanden, som angiver, hvor nemt varmen trænger igennem et konstruktionselement, angiver varmetransmissionskoefficienten, hvor vanskeligt varmen har ved at trænge igennem et konstruktionselement.
Varmetransmissionskoefficienten, Uc, i W/m2K, bestemmes på følgende måde:
Her er ΔU tillægsfaktoren for eventuel konvektion, fastgørelsesmidler,
omvendt tag og byggekvalitet, i W/m2K. ΔU bestemmes på følgende måde:
Hvor:
- ΔUa er tillægsfaktoren for konvektion ("air voids")
- ΔUfa er tillægsfaktoren for fastgørelsesmidler (ankre)
- ΔUr er tillægsfaktoren for et eventuelt omvendt tag
- ΔUw er tillægsfaktoren for byggekvalitet.
UT er varmetransmissionskoefficienten for hele konstruktionen, uden korrektion af U-værdien. Den bestemmes på følgende måde:
Figur 4: Bestemmelse af temperaturforløbet igennem en væg, hvor temperaturforløbet bestemmes ud fra materialelagenes tykkelse og varmemodstand. Derudover er overførselsmodstandene (Rsi og Rse) i forbindelse med luftlagene på begge sider af konstruktionen også vigtige. Til højre i figuren er vist, hvordan temperaturforløbet i materialelagene kan bestemmes.
